Eliten

Hos Kellers Park Golf Club har vi et aktivt elitemiljø med omkring 25 spillere fordelt på to hold. Vi spiller hver tirsdag gennem sæsonen, hvor der er fokus på både at udvikle spillet og det sociale sammenhold.

Som elitespiller deltager du også i Danmarksturneringen, hvor vi tre weekender om året møder andre klubber fra hele landet. Matcherne spilles uden handicap, så det handler om at levere sit bedste spil, når det gælder.

Alle kan spille sig på holdet. Vi har en åben udtagelse og en intern rangliste, som danner grundlag for udtagelsen til vores turneringshold.

Har du handicap 15 eller bedre og lyst til at udfordre dig selv i et ambitiøst og socialt elitemiljø, er du meget velkommen til at blive en del af Kellers Park Golf Clubs elite.