Om os

Kellers Park Golf Club blev stiftet i 2005. Klubben råder over et 27 hullers anlæg og ligger i forbindelse med det 5-stjernede Comwell Kellers Park Hotel & Spa.
Banen er sjov og udfordrende og giver gode oplevelser til både begyndere og øvede golfspillere.

Banen er smukt placeret ved sydsiden af Vejle Fjord med de første ni huller på tidligere agerjord og bag-9 placeret i et kuperet naturligt terræn i overdrev og skov.

Tæt ved 1. tee ligger øvelsesområdet med drivingrange, hvor træningsbolde er til fri afbenyttelse, to indspil greens samt bunker og puttinggreen.

Hul 14 – ét af banens signatur huller
Fra teestedet har man udsigt ned til Vejle fjord, og drivet skal sættes præcist ned igennem den smalle slugt med skov på begge sider.
Fra bunden af slugten, stadig med Vejle fjord i baggrunden, skal slås over et naturhegn, op mod greenen, som ligger godt hævet med skoven som baggrund.
Et fantastisk smukt hul, som kan byde på alt fra eagles til tripple bogeys. Nyd det!

Kellers Park Golf Club

Østergårdsvej 33
7080 Børkop

70 70 76 22
post@kellersparkgolfclub.dk